Case fra Charlotte som er socialrådgiver og som har haft flere borgere i forløb hos Brain&Body.
Jeg er en garvet socialrådgiver, som efter rigtig mange år i faget har stor erfaring med at støtte og hjælpe mennesker med indgribende fysiske-, psykiske og sociale problemstillinger.
Jeg har i de sidste 10 år været tilknyttet jobcenteret i en rehabiliterende indsats, med borgerstyret mål. Borgerne jeg arbejder med, er typisk dem, som aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarked eller kun i meget begrænset omfang, har psykiatriske diagnoser, komplekse fysiske og sociale problemstillinger af kronisk karakter.
Mange af borgerne har kort eller ingen skolegang efter grundskolen, et sparsomt netværk, dårlig økonomi efter et langt liv på offentlig forsørgelse og hverken mentalt eller fysisk overskud til at skabe forandring i eget liv.
I 2022 møder jeg en ung kvinde på 34 år, ”J” som har været på offentlig forsørgelse siden hun var 19 år. Hun har tidligere samarbejdet med 4 forskellige aktører og været i 8 praktikker, men har trods den massive indsats ikke lykkedes med at genindtræde på arbejdsmarked. Behandlingsmulighederne er tilsyneladende udtømte.
Jeg vælger at indleder et samarbejde med Brain & Body, som jeg tidligere med succes har samarbejdet med. Brain & Body har en oprigtig interesse i den enkelte borger de møder, og i deres tilgang prioriterer de, at undersøge hvilken borger de sidder over for og, hvilke problemer der fylder mest for borgeren. De afsætter desuden god tid til en solid relationsopbygning, da det er fundamentet i den forandringsproces de arbejder med.
J deltog i starten modvilligt i samarbejdet med Brain & Body, som systematisk og minutiøst sammen med J, gennemgik de hendes sag på ny.
Kort efter kommer Brain & Body med en ny plan for J. Plan med indsatser som endnu ikke var afprøvet. Brain & Body kontakter sundhedsfaglige eksperter og i samråd, kommer J til nye undersøgelser og ny behandling iværksættes.
Parallelt hermed arbejder Brain & Body med kropsterapi og har samtaler med J i forhold til de sociale og personlige problematikker, hun også er udfordret af.
Brain & Body arbejder med J et år. Jeg modtager løbende statusrapport fra dem og kan se at der sker markante fremskridt. Vi holder enkelte møder og jeg kan se på J, at der sker en forandring.
Da vi efter et år skal gøre status, møder jeg en J, som jeg slet ikke kan kende, hverken fysisk eller mentalt. J har tabt sig mange kilo, moderne frisure, makeup og smart tøj er kommet til. Hendes sociale- og personlige problemer er et ad gangen afløst at målopfyldelse. J har i bedste ”empowerment- stil” fået kontrol over eget liv.
I takt med at J igen er blevet herre i eget liv, har hun via en virksomhedspraktik vist, at hun har evner og kompetencer som koordinator. Hun har efter endt praktik fået tilbudt et job, hvor hun har en overordnet koordinerende rolle.
Det er i den grad Brain & Bodys store fortjeneste, at J har fået en robust og varig tilknytning til arbejdsmarked, fordi de formåede, i samarbejde med J, at løse de årsager som forhindrede J i at tage et arbejde. Brain & Body udtaler selv, at en stabil og varig forandringsproces for borgere med komplekse problemstillinger tager tid, hvis det skal gøres professionelt og ordentligt. Jeg er enig! De borgere som jeg har haft i forløb hos Brain & Body er alle fortsat i arbejde og har det godt.